AaB Floorball har sat sig nogle klare mål om fremtiden og hvorledes vi skal nå disse. Herunder vil vi forsøge at forklare hvordan det skal lykkedes os. AaB Floorball skal være Danmarks største og bedste floorball klub. Et meget ambitiøs plan, som vil kræve meget arbejde og tage tid at gennemføre. Men potentialet er der og eftersom klubben efterhånden har fået organiseret og struktureret vores ledelse, så har vi gode forudsætninger.
Vores Ungdomsafdeling blomstrer iøjeblikket. Hvis vi fortsat kan tilbyde spillerne dygtige trænere, gode faciliteter og et fælleskab/sammenhold i fremtiden, så skal vores plan nok lykkes og fremgangen fortsætte.
Ungdommen er fremtiden. Det ved vi i AaB Floorball. Derfor vil vi øge fokus på vores ungdomshold og forsøge at påsætte flere trænere og ledere. Det kan være opslidende og krævende at være træner alene for et hold. Mand kan ikke tillade sig at være syg eller holde fri på mærkedage. Hvis man nu havde en hjælpetræner ville lederne kunne fordele opgaverne bedre og i længden have mere overskud til det, det drejer sig om; Nemlig børnene og at give dem gode træninger og oplevelser.
Som noget helt nyt i AaB Floorball er der opstartet et decideret pige-junior hold. Det er vores forhåbning, at vi kan tiltrække mange nye piger, som gerne vil spille floorball. Se mere her
Hvordan får vi flere trænere og ledere? Undertegnede er løbende igang med at sondere mulige træner emner til alle klubbens hold. Der er flere gode emner internt i klubben allerede og det er meget positivt. Der vil løbende komme nye til udefra og med en stigende positiv profil, vil AaB Floorball også blive mere attraktiv for trænere på alle niveauer.
Noget vi i AaB Floorball gerne vil forsøge at blive bedre til er at indvolvere forældrene mere og have disse mere inde på holdene. Dette, som evt. Holdledere eller trænere. Nogle har måske lidt erfaring fra Ishockey andre har måske ikke noget erfaring træner mæssigt. Noget nyt og ganske banebrydende, som vi i AaB vil gennemføre for de interesserede forældre og andre leder emner er flere interne trænerkurser i AaB.
Vi vil gennemføre flere interne træner kurser alt efter tilslutningen dertil. Vi starter i opstartsfasen til sæsonen(August) med en dag i hallen, hvor alle hold skal i aktion. På den måde får alle de deltagende et indblik i hvilken form for undervisning/træning, som de forskellige aldersgrupper får serveret til træningerne iløbet af sæsonen. Imellem træningerne vil der blive snakket teori samt forberedelser til træningerne. Ved at gennemgå de forskellige træninger kan trænerne også se og finde ud af hvad de øvrige hold laver, samt på sigt udvikle sine træner kompetancer ved evt. At rykke op igennem U holdene fra sæson til sæson.
Der vil henover sæsonen blive lavet opfølgningskurser, så vores ledere også kan udvikle sig samt få ny inspiration.
Ud over de interne trænerkurser vil vi lave hjælpemapper til alle hold, som indeholder hjælpe værktøjer til alle de facetter, som skal dækkes af en træner. Alt fra taktik til beskrivelser af træningsøvelser mm.
Idéen og den store plan er at vores trænere og ledere skal have hjælp og inspiration samt en kontaktperson, som kan bruges som vejleder. Kontaktpersonen er Anders Bech Jensen, som også vil køre de interne træner/leder kurser. Som før nævnt er det Undertegnedes opgave at holde den røde igennem alle vores ungdomshold. Derfor er det vigtigt at der bliver kommunikeret mellem vores trænere/ledere og denne.
Med sportslig hilsen
Anders Bech Jensen
abj@aabfloorball.dk
